Fotografisk Bootcamp i Spanien med Anja Ekstrøm

Fotografisk Bootcamp i Spanien ! Jooo den er god nok!

Anja Ekstrøms fotografiske bootcamp i spanien

Jeg har udvidet min “fotobutik” fra fotostudiet til også at undervise. Senest på stammen: Fotografisk Bootcamp i Spanien

Men lad os starte med at kigge tilbage….

Som mange af jer ved, så havde jeg ikke en nem opstart da jeg var ny – vejen til hjælp fra andre fotografer viste sig meget svær. GUDSKELOV var der en lille skare som så MIG – som kollega og ikke konkurrent, og hjalp mig igang.

Har I været til et af mine foredrag ved I også: Jeg SVOR at jeg aldrig ville være så afvisende overfor nye fotografer, for den kolde mur er ikke rar at ramle ind i, når man bare gerne vil videre med sin passion for fotografi.

Det med undervisningen er ganske nyt (kun et års tid) og kom egentlig “ind fra højre”

På kraftig opfordring fra Karsten hos Port 5 fotograferne som gerne ville lægge hus til min første workshop, skulle jeg vælge at lave en…

Først kiggede jeg skeptisk på ham og sagde: “Er du da HELT væk fra vinduet? Jeg er anti-teknisk – hvad kan jeg da nogensinde lære andre??” Karsten kiggede roligt på mig og sagde: “Jamen, det er jo ikke teknikken man kommer for – man kommer for at lære at nå til DINE resultater, ligemeget hvor teknisk eller ikke-teknisk det måtte være. Vi ønsker at lære at lave billeder som du gør – at få indblik i din kreative hjerne fra A-Å”. Jeg må tilstå at den lige stod stille hos mig i et minut…. men Karsten rykkede noget i mig… en brik der før havde været forkert placeret, faldt nu ned på sin HELT rigtige plads og ting klikkede og ideer begyndte at melde sig….

Jeg skulle lave en 1-dags beauty workshop for fotografer! Det lå i mine foto-fremtids-kort!

Jeg er gennem de sidste 5-6 år blevet spurgt om at afholde workshops, men har altid takket nej. Hvorfor? fordi jeg ikke mente at have noget at byde ind med… men Karsten fik lige sat nogle tanke-spind på plads hos mig og jeg kunne pludselig se lyset.

Det gjorde mig faktisk rigtig glad, for nu kunne jeg “give tilbage” som jeg så gerne ville: At dele min viden til alle som ønsker at deltage i “min verden” og jeg har med stor success haft adskillige 1-dags workshops afholdt.

MEEEEEEEN…. historien stopper jo ikke her…. nej nej….. det bliver endnu vildere!!

Min kreative foto- og iværksætterhjerne tænker jo ENDNU større !. Hvordan kan jeg lave den ULTIMATIVE oplevelse for fotografer – nye som professionelle?! Med al den erfaring og viden som mine 1-dags workshop har givet mig, var jeg nu klar over hvordan næste skridt skulle være. Jeg oplevede jo gang på gang, at mine deltagere blev SÅ inspireret at flere af dem faktisk er fortsat ned ad passionens vej efterfølgende. Nogle er endda påbegyndt en fotografuddannelse! HVOR VILDT ER DET LIGE?? At de, fra EN dags undervisning hos mig, har fundet deres kreative kald!! Jeg er ikke bare stolt og beæret…. jeg er MEGA! stolt og beæret!!!!

I november 2022 skete det!…. Det føromtalte “næste skridt”…. Jeg afholdte nemlig min første 8 dages foto-bootcamp…. I SPANIEN!!!!

Jeg havde nøje planlagt et MEGA fedt program til deltagerne: Smukke locations, professionelle modeller, lidt spanske højdepunkter og meget mere. Vi boede på det smukkeste gods under hele forløbet som i sig selv var mega lækkert og fotogent – all in all: en uge spækfyldt med opbygning af et STÆRKT foto-portfolio for alle deltagerne. Naturligvis samtidig med at de blev undervist undervejs i selve fotograferings-delen.

Fotografisk Bootcamp i Spanien – vi kommer igennem ting som:

  • Basis kameraindstillinger – Lær at skyde på “manuel” og ikke “auto”
  • Location scouting
  • Styling af modellen (det er jo ikke altid man har en stylist på hånden)
  • Instruere modeller til at opnå ønsket vibe, poseringer og udtryk
  • Hvordan du bruger solen som lyskilde og kender til alle de værktøjer herfor som kan bruges for at få “the perfect shot”
  • Opbygning af fotografens portfolio – med et eksklusivt og internationalt twist
  • Iværksætteri på godt og ondt
  • Live photoshoots med professionelle modeller og 1:1 tid med modellen med dit kamera
  • Locations som man ellers ikke har adgang til herhjemme
  • Scoute “modeller” på gaden og TALE med dem og pitche ideen om et portræt (frivilligt for både person og fotograf)

meget meget mere…. alt det fede! og alt det der kan opstarte evne og lyst til rent faktisk at drive det til en forretning.

Oveni hatten er det netværk man aldrig glemmer – det er virkelig en oplevelse for livet og den største investering i dig selv og din fotografi.

Så nu har jeg min næste fotograf bootcamp offentliggjort og er også begyndt at sælge pladserne. Kontakt mig direkte, hvis du ønsker at høre mere detaljeret herom

Du er MEGET velkommen til at følge med på den dedikerede instagram: www.instagram.com/anjaekstroemacademy

Læs mere om min kærlighed for Spanien og hvordan du kan få din egen brandkampagne skudt på budget HER