Maria Lucia – Skønhed indefra og ud

Kender I det når man møder et menneske som bare STRÅLER indefra? Den der type der smiler og får dig til at føle dig godt tilpas, bare ved sin tilstedeværelse? De er sjældne – men de findes….

Maria Lucia er et af disse skønne væsener som har besøgt mit studie for nylig.

Vi sidder i makeuppen hvor Line Ahnstrøm styrer penslerne, og taler om ALT mellem himmel og jord – det er en kedelig dag med mørke og regn, men det gør slet ikke noget, for nu er vi i studiet hvor vi skal lade magien opstå.

Vi sidder med grin, kaffe, god sludder om kærlighed, forelskelse, teater, Frost, musicals og alt muligt andet. Vi nyder bare at VÆRE… bare lige ryste dagen af os og SÅ skal vi igang…. Det er simpelt hen et af de hyggeligste fotoshoots jeg har haft længe og stemningen er bare afslappet, casual, lidt doven, men på den fede måde, men når vi går igang, så er vi PÅ!

Planen er, at vi vil lave pressebilleder som er lidt casual-naturlige men med vores egne twists ???? Det ene look laver vi med smukke brune nuancer som passer flot til hendes fine brune øjne, og vi gør håret vådt, så et “wetlook” er i kameraets linse. Vi får skudt nogle fine billeder og vil også gerne lave nogle naturlige grinebilleder og DET er sjovt… det der med at grine på kommando kan man jo ikke, og det ender med at vi griner af, ikke at kunne grine – VUPTI! Der var den!

Jeg kan afsløre, at det ikke er sidste gang jeg laver billeder med disse piger – hvem ved… måske der kommer mere fra denne skønhed og undertegnede?!? ????

Et fantastisk Fotoshoot med fantastiske piger: Maria Lucia og Line Ahnstrøm og undertegnede som fotograf.

XOXO